Kofta i karry

Her i lejligheden står den ofte på indisk og indisk inspireret mad. Ærlig talt så synes jeg det indiske køkken er et af de bedste i verden. Jeg elsker naan og retter med karry og det er jo hovedingredienserne i det indiske køkken, så hvad er der ikke at kunne lide.
Min indiske ynglings restaurant hedder 36 Spices. Hans signatur ret er lavet af en karry som han selv blander. Den består af 36 forskellige krydderier, der af navnet på restauranten. Den er helt fantastisk den karry han laver og jeg har spist den flere gange, men jeg må indrømme jeg er langt fra at have fundet ud af hvad de 36 krydderier er og jeg få det næppe ud af ham da det er en forretnings hemmelighed. Men måske en dag jeg rammer den rigtige kombination. 
Jeg har dog fundet den rigtige kombination i denne karry med kofta. Kofta betyder kødboller og stammer fra Mellemøsten, Sydøst Asien og Balkan.

Kofta i Karry.

3 spsk olie
1 løg, finthakket
2 spsk rød karrypasta
400 g tomater fra dåse
2 dl kyllingefond
1 dl piskefløde

Til kødboller:
500 g hakket svinekød
2 tsk fintrevet frisk ingefær
3 fed finthakket hvidløg
1 tsk stødt kanel
1 bdt. frisk koriander, finthakket. Gem lidt til at drysse over retten inden servering.

Start med kødbollerne. Bland alle ingredienserne godt. Form kødboller og sæt dem på et fad. Stil fadet i køleskabet i 1-2 timer.
Steg kødbollerne i olie. Brug en pande med høj kant eller en wok da sovsen også laves i panden. Når kødbollerne har fået en stegeskårpe tages de op og lægges over på en tallerken. 
Svits finthakket løg i resten af olien til løgene er klare. Tilsæt karrypasta og svits yderlig nogen minutter. Tilsæt hakket tomater og kyllingefond, lad sovsen simre ved svag varme i 15 minutter. Kom kødbollerne i sovsen og lad det simre indtil de er gennemkogt. Rør fløde i og lad det simre yderlig et par minutter.
Inden servering drysses med resten af korianderne.
Serveres med naan eller ris.




Velbekomme 😊😊

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Asta-kage.

Svinekød med miso og grøntsager.

Kylling i wok med peanuts og chili.