Kylling i wok med peanuts og chili.

Kinesisk mad og kinesisk inspireret mad har altid stået meget højt på min liste over mad jeg holder meget af. Ok, jeg indrømmer der også er en del retter i det kinesiske køkken jeg vil gå langt uden om som eks. organ suppe. Der står jeg bare helt af. Til gengæld er jeg vild med dumplings, nudler ( uden organer ) og peking duck.



Kylling i wok med peanuts og chili.
400 g kyllinge bryst
1 spsk fint revet ingefær
1 spsk soya
1 1/2 dl peanuts uden salt
1 dl olie
1 løg
1 lille rød peber
1 lille grøn peber
2 dl bambus skud
1 1/4 dl hønsebouillon
1spsk chilisauce
2 tsk majsmel

Skær kyllingebryst i passende stykker og lig det i en skål. Bland kødet med soya og ingefær. Lad det marinere i 30 minutter. 
Mens kødet marineres skæres løg i både og peberfrugter i romber.
Rist peanuts i lidt af olien og læg dem til side. Pas på de ikke brænder på.
Steg kyllingen i resten af olien sammen med marinaden. Tilsæt, løg, peberfrugter og bambusskud. Steg det i et par minutter.
Bland kyllingebouillon, majsmel og chilisauce. Rør det i kyllinge og grøntsagsblandingen. Når sovsen begynder at blive tyk tilsættes peanuts og retten er færdig.
Serveres med ris.

Velbekomme 😋😋

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Asta-kage.

Svinekød med miso og grøntsager.